. Colin
Archers historie av Jeppe Jul Nielsen.
C. Gerh. Hansen & Co Skibsværft 1864-1870
Nabo til Brinchekrana i Oslo
C. Gerh. Hansen var et grossistfirma. Det startet med handelsvirksomhet i 1848.
Og i 1864 startet det med skipsbygging av seilskuter.
Skrevet av Jeppe Jul Nielsen, Risør - 21/1-2025
Som nevnt var dette nabo til Brinchekrana.
Les mer om det under skipskonstruktør Jens Brandi som konstruerte for dem.
Detaljisthandel startet i 1848.

Vareutvalget var stort.

Handelsvirksomheten
ser ut til å ha gitt fortjeneste. De hadde også egne skip for
varefrakt, bl.a. briggen ANDREAS, og kanskje flere.
I 1864 ble skipsverftet etablert på nabotomten til Brinchekrana.
Ved årsskiftet var det ansatt 40 mann på verftet.

Amtmannsberetning 1860-1865 for Christiania/Oslo
Verftet med 2 mestere og 50 mann, var Brinchekrana. Den andre som nevnes er Gerh. Hansens verft. Bark SPES & FIDES 1865
I januar er første skip fra verftet klar til sjøsetting.

28 januar ble skipet sjøsatt foran «et særdeles tallrigt Publikum».

Gerh. Hansens SPES & FIDES ble sjøsatt 28 januar 1865. Den ble rigget som brigg og målte 153 K.L.
Drammens Blad utdyper sjøsettingen:
«Det
paa C. Gerh. Hansen & Ko.s Kran byggede Skibskrog løb idag kl. 2 af
Stabelen. Man havde næret en Smule Frygt for at lav Vandstand skulde
genere, men denne Frygt viste sig aldeles ugrundet.
Afløbningen funde neppe have været heldigere. Fartøiet agtes rigget som Brig og antages at ville maale ca. 140 Kom. Læster; det er temmelig dybt og noget skarpt, og tegner til at kunne blive en god Seiler. Fartøiet døbdes Spes & Fides.
At
et Skib løber af Stabelen er en for vor By sjelden Begivenhed, og der
havde derfor ved denne Leilighed indfundet sig en heel Deel Tilskuere
saavel paa Land som paa Isen.
Der var hugget Raak i Isen, saalangt som Fartøiet antoges at skulle
løbe, og langs denne Raak stode en heel Deel Folk. Under Afløbningen
brækkede Dønningerne Isen op nær Raaken, hvorved Mange kom i en noget
"isoleret" Stilling, ellers gik alt vel.»
Det
må nevnes at navnet SPES & FIDES var et polulært navn, så det er
flere navnesøstre. Bl.a. bygget Nyland mek. Verksted, rett ved siden av
seilskutebyggeriene på Kranen, et dampskip i jern for hvalfanger Svend
Foyn i 1863. Dette var et smalt og raskt skip på 94 fot bredde 4,8 m
med to mindre gaffelseil med dampmaskinen i midten mellom mastene. Og
selvfølgelig kanon i baugen.
Det må også nevnes at naboverftet Brinchekrana også bygget et skip, men det ble sjøsatt 8 måneder senere, 14 september 1865.
Gerh. Hansen og satte briggen i fart for egen import, men averterte at også andres varer kunne fraktes.

Annonse 12 november 1865.
Året etter averterte han en halvpart eller hele til salgs.

Annonse 24 februar 1866 i Aftenbladet.
Annonsen
skriver at briggen er akkurat kommet fra Cette (Syd-Frankrike i
Middelhavet) med salt og stykkgods. Det fortelles også at den er godt
bygget og "metalfastned" som betyr at bolter og spiker er av kobber
eller bronse, og at det er en god seiler.27 april 1866 ble den solgt til Hortens Skibsaktie-forening.
. - - Ukjent konstruktør
Jeg
vet ikke hvem som konstruerte SPES & FIDES, men ved sjøsettingen
ble den nevnt som dypt og skarpt i linjene, så det kan indikere at det
var en Ananias Dekke konstruksjon, eller inspirert av ham. Skrogformene hadde vært i endring
siden midt på 1850-tallet med skarpere linjer. Utviklingen gikk sakte
så alle uttalelser om skarphet må ses i relativ forstand.
Kanskje hadde verftets oppstart forbindelse at den
store konstruktør Kierkegaard utga sitt praktverk i 1864. dette gjorde
det mulig for "enhver" å tilegne seg tegnekunsten og bygge skip uten en
erfaren konstruktør. Boka var et godt grunnlag for å prøve seg i
konstruksjon,
"bare" man fikk skaffet seg tegneutstyr og hadde tid til å sette seg
inn i tegnekunsten. (Se mer nederst i denne teksten)
Kierkegaards
senere skip var noe skarpere, og kanskje var linjene hentet fra eller
inspirert av boka hans.
Brigg GLITNER 1866 på 112 K.L.

Annonse 13 september 1866.
15 desember 1866 var det to sjøsettinger samme dag; Gerh. Hansens brigg GLITNER og Nylands store dampskip KONG SVERRE.
Aftenbladet forteller:
«Paa
vor Havn foregik i Middags, hvad der endog i de ligeoverfor den Slags
Begivenheder mest forvænte Vestlandsbyer tør ansees som en Sjeldenhet,
nemlig at to store Skibe gik af Stabelen paa en Gang.
Og hvad der naturligvis maatte forhøje Interessen ved dette Skuespil
var den Omstændighed, at det ene af disse nye Fartøjer var det største
Dampskib, som nogensinde er bleven bygget her i Landet paa privat
Verksted og for privat Brug.
Først løb det paa C. Gerh. Hansen & Ko.s Skibsverft byggede
Barkskib smukt og frit paa Vandet og modtog i Daaben Navnet "Glitner." Det er et klipperbygget Fartøj, der flyder smukt paa Vandet og ser meget vakkert ud.
En kort Stund efter løb Jerndampskibet, der allerede paa Bedingen havde modtaget Navnet "Kong Sverre",
ud i sit Element. Det er maaske noget mindre end "Ganger Rolf", har en
skarpt afskaaret Boug og ligger meget vakkert paa Vandet. Ogsaa denne
Afløbning foregik i den bedste Orden.
Trods den temmelig bidende Kulde havde dog den livlige Scene samlet en Mængde Tilskuere.»
Briggen ble solgt våren 1867.
Ny brigg 80 K.L. februar 1867
I februar 1867 er en ny brigg under bygging

Annonse 20 februar 1867
x
Ishavsbrig SVEND FOYN på 112 fot og 135 K.L. under bygging juli 1868
x

x
Sjøsatt 15 desember 1868
Morgenbladet for 10de ds. meddeler:
«Den nye Ishavsfarerbrig "Svend Foyn",
Capt. Castberg, afgik igaar herfra, buxseret af Dampskibet "Pluggen",
for midlertidig at oplægges i isfri Havn i Nærheden af Sandefjord
hvorfra den i næste Maaned afseiler til Nordishavet paa Fangsttour,
hvortil den allerede er udrustet og provianteret; den fører 8
Fangsibaade og skal have 50 Mands Besætning.
Dette Fartøi, der eies af et Interessentskab her,
maaler 138,5 Kom. Læster og løb af Stabelen fra Gerh. Hansen & Co.s
Skibsværft her den 15de f. M., er i høi Grad solid bygget og forsynet
med tredobbelt Beklædning af Eg og Teak for at være sikkret til at
trænge ind i Polarisen.»
x
Mars 1870 - Klipperskonnert 55 K.L. ferdig i mai
Se annonse under
xx
Skrueskip mars 1870
x

x
. - - Skrueskipene den nye tid
Stavanger Amtstidende referer "N. Handelst.":
«Som man vil erfare af en i Dagens Numer indtagen Befjendtgjørelse, have Dhrr. C. Gerh. Hansen & Ko. paa deres herværende Værft bygget et Skib paa ca. 260 Lester, at rigges som Seilskib og bestemt til at forsynes med Dampmaskine og Skrue.
Man har her den mest praktiske Udtalelse i det vigtige Spørgsmaal om Konkurrencen mellem Seil og Damp.
Dette Spørgsmaal har hidtil i vort Land været drøftet alene paa
Theoriens Omraade, men vi have nu for os det første Faktum, som fan
prøve Theoriens Holdbarhed.
Man
har omsider i Overtydelsen om, at Tiden er kommen til at paabegynde
Reformen, vovet at gjøre det første Forsøg, at bryde med gamle
Traditioner og lade Anskuelsen komme til Orde ved det mest
haandgribelige Argument.»
Kristianssands Stiftsavis skrev:
«Baade i Kristiania og Bergen har man nu begyndt at bygge Seilskibe med Auxiliærdampkraft. Det er Værftseierne C. Gerh. Hansen paa det første og J. Gran paa det sidste Sted, der have gjort Begyndelsen.»
x
Arrestert for svindel juni 1870
Tunsbergeren, onsdag 29. juni 1870
«Aftbl. for 27de har følgende sørgelige Meddelelse om nyt Vexelfalskneri:
Efter Anmeldelse til Politiet blev en af Byens større Grosserere, C.
Gerhard Hansen, Indehaver af firmaet C. Gerh. Hansen & Ko., der i
en Række af Aar har siddet i en udstrakt Virksomhed som Skibsbygger, Skibsreder og Handelsmand, igaar arresteret for Falsk.
Der er endnu ikke optaget Forhør, men det heder, at han i næsten alle
vore Pengeinstituter skal have anbragt falske Vexler til et Beløb, der
siges at dreie sig om 30,000 til 40,000 Spd., saaledes at hans
forbryderiske Virksomhed maa have strakt sig gjennem flere Aar.
Foruden Statsraad Meldahls Navn har han bl. a. efterskrevet Sagfører J.
Gamborgs og Grosserer Joh.s Bruus i Tønsberg. Som vi høre, er
Arrestantens Bo idag taget under Konkursbehandling.»
Drammens Blad, torsdag 30. juni 1870 referer Norsk Handelstidende:
«Christianias Forretningsverden er idag bleven allarmeret ved Efterretningen om, at Gerhard Hansen, Chef for Huset C. Gerh. Hansen & Co., er bleven arresteret for Falsk.
Løse Rygter nævne betydelige Summer, der ved falske
Navne skulle være anbragte i forskjellige Pengeinstituter, og det
hedder, at Forbrydelsen er fortsat igjennem et meget langt Tidsrum.
Efterretningen har gjort et smerteligt Indtryk, thi Gerhard Hansen havde fortjent en bedre Skjæbne.
Enhver, der har kjendt ham nøiere, roser ham som en utrættelig og
stræbsom Mand, der arbeidede baade sent og tidligt; han er i Besiddelse
af usædvanlige Kundskaber for sin Stand og havde megen
Foretagelsesaand. For ikke mange Maaneder siden havde vi Anledning til
at omtale denne, idet vi i en længere Artikel skrev om hans nye Skib. Han var den Første her i Byen, som brød med Traditionen og lod bygge et Fartøi med Auxiliærmaskine.
Det er isandhed sørgeligt, at man saa hyppigt skal høre om lignende Tilfælde nutildags; at Forretningsmænd,
trykkede af pekuniære Byrder, saa ofte skulle glemme, at ingen
Pengesorg, ingen hæderlig Fallit staar i Forhold til Forbryderens indre
Nag og ydre Stempel.»
Den Norske Rigstidende, torsdag 30. juni 1870.
Et utdrag:
Angjeldende
har selv forklaret, at han for 4 a 5 Aar siden første Gang skrev falsk
Navn paa Vexler, og at det var hans Svogers, Kjøbm. Bruus Navn, han i
Begyndelsen alene benyttede.
Hvad
der bragte ham hertil var Pengeforlegenhed, som han var bragt i,
ved Tab for Andre og som gik op til 15,000 Spd., samt den Omstændighed,
at han under de ugunstige Tider ikke kunde faa realiseret sine faste
Eiendomme og Skibe til nogenlunde antagelige Priser.
Eftersom hans Behov steg, benyttede han flere og flere forfalskede
Papirer, og uagtet han længe nærede Haab om, at han gjennem gunstigere
Konjunkturer skulde kunne ordne sine Affærer og saaledes ogsaa indfri
alle falske Papirer, skjønnede han i den senere Tid, at Alt maatte
blive opdaget, men uagtet han havde Tid og Anledning til at skaffe
Penge tilveie og til at unddrage sig Lovens Straf ved Flugt, har han
dog aldrig villet dette.
x
. - - Tragisk for Gerhard Hansen, men også hans skibsbygmester L. Mathiesen m. fl.
Stortingsforhandlinger (ib. utg.). 1892 Vol. 41 Nr. 4.
Div utdrag:
Kommissionen
oplyser, at Debitor C. G Hansen er bosat i Havre, hvor han efter
udstaaet Straffetid drog hen, og at han her driver en liden
Trælastforretning, dertil sat istand ved Venner i Kristiania, hvilken
Forretning bestaar i at indkjøbe ankommende Skibes «Føring»; Dækslast,
som da oplægges paa leiede Tomter for senere at sælges ved Auktion.
En enkelt Gang skal han ogsaa i Kristiania have kjøbt et mindre Parti
Last, som han har ladet overføre til Havre. Nogen Agenturforretning
vides han ikke at drive.
Udbyttet af hans Virksomhed antages at være tilstrækkeligt til hans Udkomme.
Disse
Oplysninger har Kommissionen gjennom en Beslægtet af Hansens Hustru og
gjennem en Skibsfører, der oftere har truffet ham i Havre.
Angaaende Skibsbygmester Mathiesens
Formuestilstand oplyses, at han, der ved sin tidligere Principal
Hansens Fallit blottedes for alt, nu er 67 Aar, og at han senere har
haft en gjennemsnitlig Indtægt af Kr. 150,00 pr. Maaned, hvormed han
har maattet forsørge sin Familie med flere trængende Børn. Han antages derfor ude af Stand til paa nogen somhelst Maade at kunne opfylde sine Forpligtelser
XXX
Med
Hensyn til de som Endossenter opforte „.J. Gamborg", „C. Oppegaard",
„G. Meldahl" og „Joh. Bruu", var disse Navne falske, hvilket er
bekræftet med Ed, hvorhos C. Gerh. Hansen blev straffet som Falskner.
Der var altsaa ikke andre Navne tilbage -— foruden C. Gerh. Hansen —
end L. Mathisen og H. Altenborg. Om denne sidste oplyses i Attesten fra
Skifteretten i Follo af 17de September 1886, at han afgik ved
Døden i 1870, og at hans Bo blev sluttet som fallit i 1873; Udlægget i
Boet er betalt den 12te Januar 1874.
Med Hensyn til L. Mathisen
foreligger ingen Oplysninger senere end September 1883, hvor efter han
dengang var ansat ved Nylands mekaniske Værksted med en Løn af
gjennemsnitlig Kr. 150,00 maanedlig, at han da var 66 aar gammel og
havde familie og flere trængende Børn, saa at han Intet kunde ofre til
Betaling af sit Endossementsansvar for C. Gerh. Hansen.
Med Hensyn til Hansen selv er det oplyst, at han, efter at have
udstaaet sin Straffetid, har været bosat i Havre, hvor han driver en
liden Forretning.
I Departementets Besvarelse af 30te Oktober 1888 meddeles, at, etterat
Departementet gjennom Generalkonsulatet i Havre havde faaet Oplysning
om, at Hansen antoges at eie nogen Formue, bemyndigede Departementet
Generalkonsulatet til at anlægge Sag mod ham. Ved det i Forbindelse med
den anlagte Sag afholdte Beslag viste det sig imidlertid, at Hansen
allerede havde udtaget Størsteparten af sine i vedkommende Bank
indestaaende Midler, samt at han havde solgt sin Forretning, uden at
det kunde oplyses, hvor han havde anbragt de erholdte Midler.
x
I disse Stortingsforhandlinger 1892 går det også fram at Skibsbygmester Mathiesens er død.
x
1871 - Siste skip endelig ferdig, sjøsatt og solgt
x

Annonse 31 juli 1871
x

Annonse 3 aug 1871
x

Annonse 11 sept 1871
x

Annonse 17 november 1871
x

Er dette riktig skip? Riktig år 1871, men feil byggested. - Fra De hvite seil. 1 Nielsen, N. R. Arendal 1934
x

Foto NMM - Bark BYGDØ Byggeår 1871 Byggested Son, Verft Mathiesen
Norsk Maritimt Museum oppgir byggested Son og verft Mathiesen.
Men Gerh. Hansens verft ble ledet av "Skibsbygmester L Mathiesen", så jeg tror denne og den over, er riktig skip.
xx
. - - Bark BYGDØ forlist i Gibraltarstredet 27 desember 1904

x

x

x

x
Kierkegaard, berømt læremester for skipskonstruktører
I 1864 publiserte N. C. Kierkegaard (1806-1882) en stor bok om skipskonstruksjon "Praktisk skeppsbyggnadskonst".
Denne har en mengde tegninger på store utbrettsider.

Annonser i norske aviser.
Med pris på 25
Spesidaler var dette bok for de som var i faget, og interesserte med
god inntekt.
Det er tegninger av 18 fartøyer i forskjellig størrelser
med både linje- og riggtegninger. Noen skip er også med dampmaskin og
skrue (propell).
Annonsen
over følges av en lengre tekst om innholdet. Det poengteres at
prisen fort spares inn ved å lære seg å tegne etter tekst og
tegninger fra boka. Her et forkortet utdrag oversatt fra svensk:
«Formålet
med dette arbeidet er å tilrettelegge for skipsbygging ved å gi
byggmesteren, som er mindre kjent med skipsbyggingsteorien, et utvalg
forskjellige skipstegninger som er testet for vårt lands skipsfart,
samt metode for å produsere tegninger.
Arbeidet bør derfor være særlig velkomment i de verftene som mangler
kunnskapen i å tegne og tolke tegninger som den teoretiske mannen
besitter.
En komplett tegning for et skip koster vanligvis rundt 200* rsd. rmt*,
og det aktuelle verket, inneholdende 18 stk tegninger for skip av ulike
størrelser, ..... så fordelen med denne boka er lett å se, både når det
gjelder besparelser og sikkerheten for egenskapene til det leverte skip.» [*Jeg vet ikke hvor mye 200 svenske riksdaler riksmynt (rsd. rmt) var i forhold til norske Spesidaler]
Denne
boken er et praktverk og hans tegninger er blant de vakreste i
historien sammen med Fredrik Henrik af Chapman (1721-1808).

Kierkegaard brigg på 110 fot og 110 komerselester datert 1862. (Fra svensk digital museum)
Det er også store skip på 400-500 K.L. De
eldre tegningene er ganske trauste i linjene med veldig fyldig bau, men
de senere, som briggen over, er noe skarpere i baugen. Det var også
mindre båter helt ned til en losskøyte.
Jens Brandi,
fra Risør, konstruerte skip for bygging på Sørlandet, men også mange
for Brinchekrana i Oslo. Brandi gikk i lære hos Kierkegaard 1850-52.
Med læretid hos Kierkegaard, er hans tegninger, fra første skip,
naturlig nok nær beslektet med Kierkegaard i tegnestil. Han
fulgte også sin læremester i de fyldige linjene i baugen fra
1850-tallet, så det tok tid før hans skip fikk en skarpere baug.
For
Brandi som hadde gått i lære hos mesteren, var det kanskje litt uheldig
at med denne boka kunne "enhver" formann bygge skip uten en
erfaren konstruktør. Boka var et godt grunnlag for å prøve seg i
konstruksjon,
"bare" man fikk skaffet seg tegneutstyr og hadde tid til å sette seg
inn i tegnekunsten.
Men
Brandi med 12 års erfaring på dette tidspunktet og mange fine skip å
vise til, hadde likevel et fortrinn for å få oppdrag. Han annonserte dessuten at han også kunne
lede
arbeidet som formann, noe han gjorde i både i
Kragerø og noen steder i Risør- og Tvedestrandsdistriktet; kanskje også i Oslo?
En tegning av Brinchekranas formann, H. C. Hansen, publisert i Gøthesens bok om Norske Skipskontruktører, viser
nærmest en blåkopi av Kierkegaards tegninger både i stil og form. Jeg vet
ikke om formannen også hadde læretid hos Kierkegaard, men kanskje mest
sansylig at han lærte seg tegnekunsten etter Kierkegaard-boka, og kanskje
kombinert med undervisning fra Brandi. Denne side ble sist oppdatert 21/1-2025.
Tilbake til Colin Archers historie her.
Jeppe Jul
Nielsen
..................................
Trebåt:
Konstruktør & Konsulent & Besiktigelser &
Båtutstyr til veteranbåter.
Hjemmeside:
www.jul-nielsen.no
Mail: jeppejul02(at)gmail.com Mobil 9077 8929 - & Whatsapp
Tyriveien 1 -
4956 Risør - Norway
***********'''''
|